Referencer

Aperitas ApS

Jeg sætter pris på, at du er grundig - uden at lade dig skræmme af udgangspunktet :-) Hvis du skal være min "Regnskabschef" (på freelance-basis), er det jo nok netop dette, der er brug for, når jeg kører derudaf med teknologi- og forretningsudvikling uden at have det store fokus på ordentlig administration etc. :-) Uffe Arlø-Theilade

Fiskeboden ApS

Catja Bøndergaard er den mest professionelle og kompetente person jeg nogensinde har arbejdet med. Jeg har en fiskebutik med over 10.000 bilag om året, når mit regnskab er færdig er der 5 - 9 bilag der skal laves om resten er der bare styr på. Catja klarer det hele løbende, så har jeg ikke tid til at kigge overlader jeg det trygt til hende. Hun laver også mit årsregnskab i sammenarbejde med min revisor til UG. Jeg vil til hver en tid anbefale alle at få hende som bogholder. Brian Kragh Mortensen

Mynte

"Catja Bøndergaard, Talknuseriet, er en dygtig og pålidelig bogfører. Hun giver selv udtryk for at hun elsker at arbejde med tal og denne passion kommer til udtryk i hendes systematiske bogføring af mine bilag og en løbende optimering af vores samarbejde. Hun formår, at forklare mig sammenhængen i mit årsregnskab på en måde, så jeg forstår det - og det på trods af, at jeg er fuldstændig "talblind". Som direktør i en mindre virksomhed er det guld værd, at kunne overlade sin bogføring i pålidelige hænder." Pia Feddersen

Metroselskabet

Catja har i perioden haft ansvaret for Metroselskabets kreditorbogholderi, hvorunder hun bl.a. har håndteret det interne elektroniske faktura flow, kontering og bogføring af bilag, samt løbende betaling af forfaldne fakturaer. Catja er meget engageret i udførelsen af sine arbejdsopgaver. Hun har gået uimponeret til såvel store som mindre opgaver og har løst dem med omhu og stor ansvarsbevidsthed. Med sin professionelle indgangsvinkel har Catja bidraget væsentligt til løsningen af de løbende driftsopgaver i bogholderiet. Lasse Kåre Jessen

ALK Connections

Catja er omhyggelig, letforståelig og pålidelig til en yderst rimelig timepris – jeg kan varmt anbefale hende. Anne-Lene Kofoed

R. T. Bucher Traditionelt Håndværk

Samarbejdet med Talknuseriet har været helt i top. Jeg kan kun anbefale virksomheden.
Tobias Romed Bucher